11

Drømmen om Europa

På 19 rejser fra 2015 – 2020 har Jacob Ehrbahn fulgt og fotograferet flygtninge og migranter med en drøm om et bedre liv i Europa. I deres kamp for at krydse landegrænser ender de ofte i et lovløst ingenmandsland.

Tiden er kommet til at gøre status, og Sportsgoodsfonden støtter udgivelsen af fotobogen: ”Drømmen om Europa”, som med hans egne ord indimellem kan minde om helvedes forgård:

”Jeg har set folk drukne i Middelhavet ud for libysk farvand. Jeg har set familier bryde sammen i gråd eller juble af glæde, når de ankom i billige gummibåde til Lesbos’ stenede strande. Jeg har set de overfyldte modtagelsescentre og de interimistiske jungle-lejre på Samos og Lesbos, hvor folk bor under umenneskelige forhold med deres børn.

Jeg har set folk bede til deres gud i forladte industribygninger. Jeg har set unge mænd og drenge kravle ind i lastbiler eller skjule sig under togsæder for at krydse grænser i Europa. Jeg har set familier med børn kravle under det kontroversielle grænsehegn af NATO-pigtråd mellem Ungarn og Serbien. Jeg har set menneskesmuglere, der tager sig godt betalt for nærmest ingenting. Jeg har set dansk- og svensktalende unge mænd med slukkede drømme, som efter tre år er blevet udvist fra skandinaviske lande og nu bor under motorvejsbroer i Paris. Jeg har set mennesker få bank af grænsebetjente. Jeg har set rigtig meget.”

Nu kan vi se det også - og tage stilling til ”Drømmen om Europa”, som ikke kun er en drøm, men for mange: et mareridt.

Loading

Thanks for your patient